Beretning
 
 Forside
 
 Indberetninger
 
 Information
   Vandspareråd
   Eftergivelse Vand
   Generelt
   2004
 
 Links
 
 Regnskab
 
 Regulativ
 
 Takster
 
 Vandanalyser
 
 Vandværket
 
 Vedtægter


Vandspareråd

I 2000 var det gennemsnitlige forbrug i Ugerløse for alle private husholdninger under et 123 l pr. person pr. døgn, beregnet ud fra en statistisk forudsætning om, at en privat husstand i gennemsnit består af 2,5 person.

Aflæs vandmåleren mindst en gang månedligt.

Aflæs måleren jævnligt, helst en gang månedligt. Skriv aflæsningerne op og udregn forbruget. Hvis forbruget mellem to intervaller stiger markant, uden at du synes, at du har brugt væsentligt mere vand end du plejer, er det måske fordi du har en utæthed i dit rørsystem. Tilkald aut. VVS installatør.

Undgå vandspild.

Sørg for at holde øje med, at alle vandhaner er tætte. En konstant dryppende eller løbende vandhane er faktisk en dyr fornøjelse for dig og miljøet. En utæt hane kan koste flere tusinde kroner om året og bør derfor repareres straks.

Hanen drypper langsomt:
Du spilder ca. 20 l vand pr.
døgn eller 7,3 m3/år.
Dette spild koster ca. 300 kr.
om året.
Hanen drypper hurtigt:
Du spilder ca. 100 l vand
pr. døgn eller 37 m3/år.
Dette spild koster ca.
1.550 kr. om året.
Hanen løber med tynd stråle (1,5 mm):
Du spilder ca. 380 l vand
pr. døgn eller 140 m3/år.
Dette spild koster ca.
5.900 kr. om året.

Har du togrebsamaturer, hvor mængden af koldt og varmt vand indstilles hver for sig, spilder du nemt nogle liter vand, medens du kæmper med at ramme den rigtige temperatur. Skift i stedet til etgrebsamaturer. De kan på forhånd indstilles til den rigtige temperatur.

Det gennemsnitlige vandforbrug i en privat husholdning fordeler sig omtrent således:

1. Mad og drikke 10%
2. Opvask og rengøring 20%
3. Tøjvask 15%
4. Bad 20%
5. Toilet 20%
6. Diverse 15%

1. Mad og drikke

Brug kun lidt vand ved kogning af grøntsager, pasta og æg. Det er tilstrækkeligt at komme få deciliter vand i bunden af gryden og lægge tætsluttende låg på. Grøntsager kogt på denne måde bevarer både smag og næringsstoffer bedre, samtidig med at du også sparer på energien. Han du en mikroovn, har du særligt fine muligheder for at koge grøntsager med minimalt vand- og energiforbrug. Læs mere i kogebogen, der fulgte med ovnen.

Brug grønsagsvandet til afskylning. Hvis du ikke bruger dit grønsagsvand til sovs, er det fint at skylle brugte køkkenredskaber i.

Brug grønsagsvandet til vanding. Dine stueplanter har bedre af kartoffelvand end af postevand (men regnvand er dog det bedste).

Rengør aldrig grøntsager under rindende vand. Brug en balje i stedet. Har du en have kan det fint bruges til vandig bagefter.

Optø ikke frostvarer under rindende vand. Læg dem i stedet i køleskabet om morgenen eller aftenen før, så sparer du også strøm til køleskabet. Er du sen på den, så læg dem i en balje med vand. Har du en mikroovn kan du også optø dem der.

Afkøl ikke øl eller sodavand under rindende vand. Sæt dem i køleskabet i god tid.

Hav altid en kande vand stående i køleskabet. Der går meget vand til spilde, hvis hanen skal løbe til vandet er koldt, hver gang du får lyst til et glas vand.

Brug el-kedel til vandkogning i stedet for kedel på komfuret. Vandet kan bedre doseres og du sparer også el.

2. Opvask og rengøring

Det har været meget diskuteret, om det koster mest vand at vaske op i hånden eller i opvaskemaskine. Det kommer helt an på dine opvaskevaner. Her er nogle enkle råd, der kan være med til at begrænse forbruget, hvad enten du er til det ene eller det andet. Skal du investere i en opvaskemaskine, så under vand- og elforbrug først. De mest effektive maskiner er måske lidt dyrere, men den højere pris tjenes ofte ind i længden. På internettet kan du finde mange oplysninger om opvaskemaskiner. Ligeledes kan du få råd og vejledning hos dit elselskab og ikke mindst hos forbrugerrådet, som foretager sammenlignende tests af bl.a. opvaskemaskiner. Lad være at købe den første den bedste.

Brugt opvaskevand, kartoffelvand m.v. er glimrende til afskylning og iblødsætning.

Vask ikke op under rindende vand. Det er den rene vandalisme. Brug i stedet en balje.

Undlad at skylle servicet inden det sættes i opvaskemaskinen. Brug evt. maskinens skylleprogram, hvis der går lang tid, før der vaskes op.

Fyld opvaskemaskinen helt op inden du starter den.

Brug kaffekoppen/tekoppen dagen igennem. Det begrænser opvasken.

Hårdhedsgraden på vort vand er 18 dh, hvilket betyder middelhårdt.

3. Tøjvask

De fleste af os har vaskemaskine derhjemme, og der er stor forskel på, hvor meget vand de bruger pr. vask. Ved investering/udskiftning er det derfor væsentligt at undersøge og sammenligne vand og energiforbruget først. På internettet kan du finde mange oplysninger om vaskemaskiner. Ligeledes kan du få råd og vejledning hos dit elselskab og ikke mindst hos forbrugerrådet, som foretager sammenlignende tests af bl.a. vaskemaskiner. Lad være at købe den første den bedste.

Fyld altid vaskemaskinen helt op. Køb evt. flere sokker, trusser m.v., så du ikke behøver vaske så tit.

Fylder du alligevel ikke vaskemaskinen helt op, så husk at bruge spareprogrammet. Men brug det med omtanke: 2 x ½ vask bruger mere vand end en fyldt maskine.

Spring forvasken over når tøjet ikke er specielt snavset.

Vask ikke ved højere temperatur end det er nødvendigt. Der går både mere vand og mere el til kogevask end til finvask.

Lad være med at skifte T-shirt 3 gange om dagen. Det giver unødvendig tøjvask.

Køb tøj, som ikke bliver snavset efter 2 timers brug.

Hårdhedsgraden på vort vand er 18O dh, hvilket betyder middelhårdt.

4. Bad

Du kan spare meget vand ved at skifte din gamle bruser ud med en sparebruser. Traditionelle brusere bruger let 20 l vand pr. minut. Sparebrusere er specielt indrettet til at give en god bruseeffekt selv ved en lille vandmængde.
De fleste sparebrusere begrænser vandstrømmen til 8-10 l pr. minut. Samtidig er der en stor luftindblanding. Den store overflade på vandet betyder, at bruseeffekten bevares.

Tag brusebad i stedet for karbad. Et brusebad kan fint gennemføres med et vandforbrug på 30-35 l, medens et karbad nemt kræver flere hundrede liter.

Tag korte brusebade.

Med et termostatblandingsbatteri er det nemmere at have gode badevaner, og behageligere at bade.

Luk for vandet medens du sæber dig ind eller vasker hår. Med et termostatbatteri er temperaturen den samme straks du åbner for vandet igen, derved undgår du kolde styrtebade og skoldninger.

Luk mindre op for vandstrømmen.

Vandet, der løber ud indtil badevandet har opnået den rigtige temperatur, kan opsamles i en spand og anvendes til toiletskyl, blomstervanding, opfyldning af havebassin m.m.

5. Toilet

Der findes mange gode råd om, hvordan vandforbruget kan begrænses. De mest almindelige er at fulde en mursten eller et syltetøjsglas i cisternen for at mindske volumen. En anden mulighed er at flytte flyderen eller bøje hævearmen. Fælles for disse løsninger er dog, at de kan give problemer med ordentlig udskylning i toilettet. Opsæt i stedet vandsparende toiletter, der har et valgfrit skyl på 3 l h.h.v. 6 l i stedet for det gamle, som skyller med ca. 10 l hver gang.

Sørg for at toilettet er tæt. Uro på vandoverfladen, en rusten eller tilkalket kumme, eller susen i vandrørene er tegn på utæthed.

Et toilet der løber, så der er uro på overfladen, spilder nemt mellem 100 og 400 m3 vand om året - det koster mellem 4000 kr. og 16.000 kr. om året.

Skyl ikke mere end nødvendigt - og skyl aldrig vatpinde, bleer o.l. ud. Det blokerer måske afløbet og generer i hvert fald i rensningsanlægget. Du skal selv være med til at betale.

6. Diverse

Her taler vi om vandforbrug til personlig pleje som fx tandbørstning og almindelig håndvaskning, vi taler om bilvask, havevanding, vanding af stueplanter, efterfyldning af havebassin m.m.m.

Vandet behøver ikke løbe medens du børster tænder. Brug et bæger eller luk i hvert fald for vandet. Et beger med 2-3 dl er rigeligt til at klare tandbørstningen. Lader du vandet løbe bruger du let 10-15 l (x 365 dage).

Tænk på, at hver gang du åbner for det varme vand, kommer der ofte 2-5 l koldt vand ud, før det varme når frem.

Brug kun haveslangen til vanding i yderste nødstilfælde. Lad aldrig slangen løbe i urtehaven eller i blomsterbede. Hvis der er et stort vandingsbehov så brug turbine. Det giver en meget bedre vandfordeling.

Vand aldrig om dagen og i solskin. Vandet fordamper lige så hurtigt som du vander. Det er ren vandspild. Vand altid om aftenen, så har planterne tid til at "drikke" hele natten.

Vand aldrig græsplænen. Du kan sagtens leve med en plæne, der ikke er grøn i en tør periode (så slipper du også for at slå plænen). Så snart den første regnbyge kommer, er plænen grøn igen.

Vask aldrig bil i rindende vand. Brug spand og børste. Skyl efter med slangen.

Luk altid for vandslanger og lignende, der ikke benyttes.

Opsamlet regnvand kan anvendes i stor udstrækning. Det er i særdeleshed godt til vanding af have- og stue- og drivhusplanter, fordi vandet er blødt. Opsamling kan ske i særlige beholdere, som tilsluttes ejendommens tagnedløb. Et almindeligt parcelhustag kan give flere hundrede liter regnvand under en god byge - og vandet er helt gratis.

For de mere avancerede kan regnvandsopsamling året rundt reducere hele familiens vandforbrug med op mod 85%. Vandet kan bl.a. bruges til toiletskyl, badning, tøjvask m.v. Dette kræver dog noget større investeringer eller mulighed for selv at lave det meste.



KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER

Har du et godt vandspareråd, som du synes at dine medejere af vandværket kan have glæde af, så send os en mail og fortæl os om det.

© Ugerløse Vandværk a.m.b.a.   CVRnr. 32430538