Vandværket opgør forbruget for perioden 1. januar til 31. december.
I året 2005/2006 udgjorde indvindingen
Adresse Uboringsnr. DGU nr. dybde
354 1 205.535
354 2 205.128
372 3 205.381 54,0 m
Vi går ud fra, at vandet strømmer fra Brorfelde Bakker ned mod Åmose Å. Det betyder, at vandet passerer Nyrup området og Sofielyst området inden det når frem til vandværkets boringer. Strømningerne er vist på kortet.

Vandværket har tilladelse til at indvinde
Vandværkets forsyningsområde er Ugerløse, Nyrup, Brændholt, Østrupvej indtil kommunegrænsen, Skovhusene, Sorøvej indtil åen, Jonstrup, Bonderupvej indtil Jonstrupvej, Ubberup, Katholmvej, Tølløsevej omtrent til Nr. Vallenderød samt Fledskov.
Desuden har vandværket påtaget at forsyne enkelte ejendomme i Jernløse Kommune. Det drejer sig om Ringstedvej 267 (Nobishuset), 3 ejendomme på Østrupvej mellem kommunegrænsen og Østrup by samt 2 ejendomme for enden af Østrup Skovvej. Årsagen hertil er en aftale mellem Undløse og Ugerløse vandværker. Baggrunden for aftalen er, at Ugerløse Vandværk, på etableringstidspunktet, havde forsyningsledninger tæt på disse ejendomme, medens Undløse Vandværk på skulle afholde urimeligt store anlægsarbejder for at opfylde sin forsyningspligt.
Området, som Ugerløse Vandværk forsyner kan ses på kortet som det skraverede felt.
Boringernes placering er afgivet med 2 blå prikker.
Vandværket er ringforbundet med Tølløse Kvarmløse Vandværk. Ringforbindelsen er etableret gennem et trykstation på hjørnet af Tåstrupvej og Skov Vallenderødvej. Forbindelsen er etableret med henblik på nødforsyning i tilfælde af, at et af værkerne får nedbrud. Forbindelsesstedet er markeret med en violet prik på kortet over forsyningsområdet.
Desuden er der en mindre nødforsyningsforbindelse til Undløse Vandværk på Brændholtvej. Forbindelsen er ikke etableret via en egentlig trykstation, men blot ved sammenkoblede ledninger adskilt af målere. Forbindelsen kan kun i meget begrænset omfang fungere som nødforsyning. Også dette forbindelsessted er markeret med en violet prik på kortet over forsyningsområdet.
Når råvandet pumpes op fra boringerne ledes det først op i tårnet (se forsiden). Her iltes vandet ved at det løber ned over nogle forhindringer. Ved iltningen forsvinder nogle af de stoffer, der findes i råvandet, fx metan. Andre stoffer omdannes ved iltens påvirkning. Fx omdannes ammonium til nitrit. Desuden øges vandets iltindhold.
Fra tårnet ledes vandet gennem sandfiltre. Der findes 2 typer: grovfilter og finfilter. Vandet siver langsomt gennem filtrene. Herved aflejres forskellige stoffer i filtrene. Alternativet til åbne filtre er et trykfilter, hvor vandet under tryk presses gennem sandlagene. På Ugerløse Vandværk er der 2 åbne grovfiltre, 2 åbne finfiltre og 1 trykfilter.
Efter at vandet er blevet filtreret en gang ledes det til en rentvandsbeholder under vandværksbygningen. Herfra pumpes det ud til forbrugerne Udpumpningen styres elektronisk i forhold til forbruget.