BERETNING FOR 2009

Aktivitet Et af de mere kuriøse emner i min beretning er, at vi nu sætter punktum for I/S Ugerløse Vandværk for, fremtidig, at koncentrere os om Ugerløse Vandværk a.m.b.a. Det er selvfølgelig blot en detalje, for ingenting er i praksis ændret. Alt er som før – blot ikke navnet. Men selvfølgelig er det ikke bare pjat. Alle argumenterne er der allerede flere gange redegjort for på sidste års ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, så dem vil jeg slet ikke komme ind på her. Jeg vil blot konstatere, at dette er den sidste beretning for I/S Ugerløse Vandværk og om et øjeblik aflægger vi så det sidste regnskab for I/S’et. Der bliver enkelte praktiske efterveer fordi vi skal have afregnet med skat inden vi endegyldigt lukker og slukker.

Vi har som sædvanlig haft nogle ledningsbrud i løbet af året – vel op imod en halv snes stykker – hvoraf en utæt ”fødeledning” fra den ene boring frem til værket. Den blev opdaget af en årvågen forbruger, som selvfølgelig informerede vandværket. Tak for det!

Flere af vores ledningsbrug stammer fra, at folk går i gang med at grave i mark og skel uden at tænke på, at der kan ligge vandledninger i jorden og uden forinden at have forhørt sig hos vandværket om eventuelle ledninger. Vandværket har rundt regnet 45 km ledning liggende i jorden i Ugerløse og omegn. En del ligger selvfølgelig i byzone, men langt hovedparten ligger i landzone, hvilket vil sigt på kryds og tværs af marker og veje, langs skel m.m. Mange ledninger har ligget der mellem 25 og 50 år fra den tid, hvor alle kendte alle og hvor det derfor ikke var nødvendigt at tinglyse ledningens placering – mente man. I dag har de fleste ejendomme skiftet ejer, måske endda flere gange og ingen aner, hvor vandledningerne ligger – somme tider ikke en gang vandværket. Men vandværket har i langt de fleste tilfælde retningsvisende kort. Kortene angiver sjældent den helt korrekte placering, men de giver et fingerpeg om, hvor på lag ledningerne ligger, således at gravearbejdet kan foregå med forsigtighed, når man nærmer sig en indtegnet ledning.

I skærende kontrast til amatørgraverne står de professionelle, som på forhånd via LedningsEjerRegisteret har undersøgt ledningernes placering, lytter til vandværkets råd og går frem med den nødvendige forsigtighed. Der er gravet mange km kabler ned i byområdet i de senere år uden at der har været gravet en eneste ledning over. Stor ros til de, som gennemførte det.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en appel til de, som fremtidig har brug for at anvende rendegravere, minigravere m.m. i det åbne land om, forinden arbejdet igangsættes, at forhøre sig hos vandværket angående vandledningernes placering, og lytte til de anvisninger vandværket i øvrigt giver, således at vi kan gøre, hvad der er mulig for at undgå graveskader. Skaderne er dyre, medfører stort vandspild og er til stor gene for forbrugerne.

I dag foregår ledningsregistreringen helt anderledes. Belært af fortidens fejl bliver alle nye ledninger registreret og korttegnet af en landinspektør og i fornødent omfang tinglyst, ligesom alle stophaner og målerbrønde bliver GPS-registreret. Nøjagtig korttegning bliver ligeledes lavet over gamle ledninger, som genfindes i forbindelse med forskellige opgravninger. Alle oplysninger om såvel nye som gamle ledninger registreret digitalt på vandværkets kort.

Også gamle ledninger der passerer privat grund, og som genfindes, forsøger vandværket at få tinglyst, således at eftertiden er klar over deres eksistens. Som oftest er det ikke noget problem, da ejendomsejere har meget stor forståelse herfor, men der findes stadig folk som mistænkeliggør vandværket når vi retter henvendelse til dem herom. Jeg vil derfor gerne slå fast, at vandværket naturligvis ikke gør det for at genere ejeren af en ejendom, men blot ønsker dels at varetage samtlige forbrugernes interesse kollektivt dels at undgå overgravningsskader.

I 2008 indledte vi udskiftningen af alle målere med nye fjernaflæselige målere. Ca. halvdelen af målerne blev ved den lejlighed udskiftet. Den proces har vi fortsat i 2009, hvor vi udskiftede yderligere 209 målere. Alle de nye målere er fjernaflæselige. Det betyder, at forbrugerne ikke længere skal ulejliges med aflæsning af måleren i forbindelse med årsafregningen. Det klarer vandværket selv ved at køre en tur rundt i forsyningsområdet med en aflæsningsterminal. Det viste sig ved nytårstid 2009/2010 at være en kæmpe fordel, ikke mindst for de forbrugere, som har målerbrønde, idet disse i mange tilfælde var utilgængelige pga. frost og sne. Fjernaflæsningen fungerer ved, at der er placeret en lille radiosender øverst på måleren, og at signalet herfra opfanges af aflæsningsterminalen. Vi har været ude for tilfælde, hvor forbrugeren har fjernet radiosenderen. Det er naturligvis strengt forbudt.

I 2010 har vi planlagt at udskifte den sidste del af målerne. Herefter vil alle forbrugere have fjernaflæselige målere.

Endelig har vi fået malet værket indvendig, der er opsat ny pc på værket, til stabilisering af den elektroniske overvågning og vi har fået udskiftet en af rentvandspumperne. Desuden er boring 2, som er den ene af de 2 boringer ved siden af værket, blevet totalrenoveret.

På trykstationen til Bakkevej har ligeledes fået ny pumpe.

Vandet Vandet, der leveres fra værket, er ifølge de foreliggende analyser forsat godt – både kemisk og bakteriologisk. Det overholder Miljøstyrelsens grænser på alle væsentlige områder.

Ud over standardanalyserne analyseres årligt for 21 forskellige pesticider, 2 phenoler/chlorphenoler, en række benzener og MTBE. Analyserne viser fortsat ingen spor af nogen af disse. Fra tid til anden kan jernindholdet være lidt højt, men vandbehandlingen er normalt tilstrækkelig til også at kunne filtrere jernet fra. I øvrigt er jern i de mængder det drejer sig om uskadelig. Højst lidt generende.

Der er i øvrigt sat 100.000 kr. af på budget 2010 dels til at optimere vandbehandlingen med henblik på at reducere den sidste rest jern mest mulig, dels til undersøgelser angående genanvendelse af skyllevandet.

Forbrugere Der er i løbet af året tilsluttet endnu en ejendom. Der resterer herefter kun 10- 15 ejendomme i forsyningsområdet, der ikke er tilsluttet vandværket. En flot tilslutningsprocent.

Forbruget Indvindingstilladelsen er på 125.000 m3. I 2009 indvandt vi 103.385 m3 vand fra undergrunden.

Forbruget i 2009 var på 88.810 m3. Det er et fald i forhold til året før på 2.643 m3 og i forhold til for 5 år siden på 4.292 m3. Vi ligger fortsat indenfor mindre bevægelser i forbruget, som i de seneste 5 år har varieret omkring 90.000 m3 årligt.

En husstand bruger gennemsnitlig mindre end 91 m3 om året. Det spænder selvfølgelig bredt, men det er ikke meget. Til gengæld står vores 7 største forbrugere for ca. 25 % af det samlede forbrug.

Økonomi Generelt set virker driften lidt anstrengt: der var underskud i 2008, igen i 2009 og der budgetteres med underskud i 2010. Det skyldes langt hen ad vejen forøgede afskrivninger forårsaget af udskiftning til nye målere, men bestyrelsen forventer, at vandværket i 2011 ender med et positivt nul på driften. De realiserede og budgetterede underskud skyldes en bevidst strategi fra bestyrelsens side, dels i forhold til vedligeholdelse af værket, således at det er i god og fornuftig stand, dels mod fornyelser, bl.a. indenfor det teknologiske område, som tidligere nævnt. På den måde sikre vi, at værket løbende lever op til god standard for en levnedsmiddelvirksomhed, samtidig med at fornyelse og forbedring fastholdes indenfor de fysiske rammer, vi har.

Likviditetsbedreskabet på 1.048.000 kr. er tilfredsstillende og forventes at være stigende i de kommende år.

De nærmere detaljer angående regnskabet og budgettet kommer vi til under pkt. 3 og pkt. 4 om et øjeblik.

Afslutning Med de ord har jeg afsluttet formandens beretning for 2009 Hvis der er spørgsmål fra generalforsamlingen, skal jeg gøre mit bedste for at få dem besvaret.

16. februar 2010

Knud Nielsen